Gå på opdagelse i Ny Rosborg
Her er plads til eksperimenter, til arkitektur med holdning og kultur med kant. Fællesskaber er noget, vi bygger med vilje – sammen.
Velkommen til Ny Rosborg
Vejles nye bydel byder på det bedste fra begge verdener med sin unikke placering i ådalens smukke natur. Her får du mulighed for at blive en del af byen og samtidig bo midt i naturen.
Målet er at skabe fremtidens bydel, hvor det blå og det grønne landskab er rygraden. Det bliver et hjem for mange, men også et område der er åbent for alle, og hvor der er plads til at gå på opdagelse.
Arbejdet er i fuld gang, og de første byggerier forventes at skyde op inden for de næste 2-3 år.
Allerede nu kan du gå på oplevelse i området og besøge forskellige mødesteder, hvor vi sammen kan eksperimentere og blive klogere på emner som bæredygtighed, klima og fællesskaber. Alt sammen for at blive hente viden om på, hvordan får det bedste frem i den nye bydel.
Vil du være med?
Ny Rosborg er noget, som vi skal skabe sammen, hvor alle er velkomne. Derfor har vi også en bred involvering lige fra naboerne til diverse foreninger, eksperter og udviklere.
Har du spørgsmål til, hvordan du kan være med i udviklingen, så har vi måske allerede svaret klar.
FAQ
-
Hvordan kan jeg få indflydelse på fremtidens byudvikling i Ny Rosborg?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har gode idéer og input til, hvordan vi skaber fremtidens resiliente bydel. Det kan både være som privat person, forening eller andre som bruger eller har interesse i området.
-
Kan man se byudviklingen i området?
I Ny Rosborg kan man allerede nu gå på opdagelse. Der er en lille info-pavillon, som fortæller omkring hele byudviklingsprojektet. Den er lavet af genbrugsmaterialer, er en del af et forsøg med energipæle, og er omgivet af en lille skovhave med spiselige urter, bær og frugter.
-
Er der allerede nogen, som har været med og afprøvet nogle idéer?
I Ny Rosborg er der plads til eksperimenter og midlertidige aktiviteter. Nogle fungerer og erfaringer indarbejdes efterhånden – andet forbliver et forsøg. I Ny Rosborg har vi indtil videre både haft dyrkningsfællesskab, hundeskov og sommerfuglehaver – ligesom man kan gå en tur rundt i området og komme helt tæt på naturen på en lille oplevelsesrute med stier, pontonbro, trapper, bænke, gangbroer osv.
-
Hvem har været med indtil videre i processen?
Selve udviklingsplanen er blevet til i et samarbejde med borgere, politikere, uddannelsesinstitutioner, foreninger og erhvervslivet mv. Vi ønsker en åben og kreativ proces, hvor der er mulighed for at komme med input på alle niveauer.